Supervision til private og virksomheder.
Jeg tilbyder supervision til mange forskellige faggrupper bland andet faggrupper der tager sig af svære opgaver og hvor der er store udfordringer i dagligdagen.

Jeg kan tilbyde gruppe supervision med og uden reflekterende team samt individuel supervision. Dette kan også være en direkte supervision (her og nu situation), eller en indirekte supervision (gennemgang af en case). 

Hvad er supervision og hvad kan I bruge min hjælp til? Supervision giver jer en ny indsigt og bevidsthed om sammenhænge og nye perspektiver og nye handlemuligheder ud fra et fagligt perspektiv eller et personligt/og eller sammenarbejdsmæssigt problem. Det er vigtigt at dette har udgangspunkt i det faglige arbejde, så det bliver mere fremadrettet og bliver en målrettet samtale. Dette giver så mulighed for refleksion, læring og mere erfaring både på det faglige og det personlige plan men også i forhold til kollegagruppen.

Jeg gør meget ud af at hjælpe så samtaler forløber i et TRYGT miljø samt at samtaler kan have mange forskellige udgangspunkter og opfattelser. Der er en anerkendende tilgang så alle i gruppen bliver set, hørt og forstået med det de bringer med ind i samtalen. Jeg gør også meget ud af at skabe tillid så I kan få det bedst mulige ud af supervisionen. Jeg benytter min viden til at guide jer på bedst mulig måde. Vi har selvfølgelig tavshedspligt så alle kan være trygge i dette rum.

Hvem har så glæde af supervision? Det har alle! Eller alle der skal være støttende, nærværende og omsorgsfulde i deres arbejde og hvor der stilles store krav og forventninger. -og hvor du kan blive direkte påvirket af andres traumer, problemer og lignede. Disse udfordringer du/I gerne vil bruge supervisionen til kan både være faglige og personlige.

Jeg anvender forskellige metoder i supervision. Udover individuel supervision benytter jeg også reflekterende team og individuel supervision i gruppen. Det kan også være undervisning i hensigtsmæssige måder at passe på jer selv i belastende arbejdsområder. Der laves en aftale om hvad I lige præcist har brug for på jeres arbejdsplads og ud fra dette laves en kontrakt der passer til jer.

PRIS:

Individuel 850 kr. (ca. 60 minutter + moms) Gruppe supervision kontakt mig da prisen afhænger af gruppens størrelse lh@lisbethhald.dk